Kjøpmand - ordfører Christian TandbergAlder: 78 år1822–1900
- Navn
- Kjøpmand - ordfører Christian Tandberg
- Type
- fødselsnavn
- Navnepræfiks
- Kjøpmand - ordfører
- Fornavne
- Christian
- Efternavn
- Tandberg
Familie med forældre |
far |
|
mor |
|
Ægteskab: mellem 1808 og 1809 — |
|
3 år storesøster |
|
14 måneder storebror |
|
16 måneder storesøster |
|
3 år storesøster |
|
13 måneder storebror |
|
2 år storesøster |
|
13 måneder storesøster |
Karoline Tandberg Født: 27. maj 1820 44 28 Død: 4. september 1821 |
19 måneder ham selv |
|
3 år lillebror |
|
lillebror |
Johan Tandberg Født: 8. oktober 1824 48 32 Død: 28. december 1827 |
3 år lillebror |
|
3 år lillebror |
|
lillesøster |
|
21 måneder lillebror |
|
2 år lillebror |
|
Faders familie med Berthe Olsdatter Røising |
far |
|
stedmor |
Berthe Olsdatter Røising Født: 1782 44 Død: 30. maj 1808 |
Ægteskab: — |
|
halvbror |
Født: 4. august 1802 26 20 — Tandberggaard, Norderhov, Norge Død: 20. februar 1871 |
22 måneder halvsøster |
Live Tandberg Født: 16. juni 1804 28 22 Død: 28. april 1813 |
23 måneder halvbror |
Ole Gulbrandsen Tandberg Født: 3. maj 1806 30 24 Død: 28. februar 1871 |
2 år halvsøster |
Berthe Marie Tandberg Født: 25. maj 1808 32 26 Død: 7. februar 1871 |
Familie med Anne Marie Olsdatter Waagaard |
ham selv |
|
hustru |
Anne Marie Olsdatter Waagaard Født: 7. maj 1851 29 29 Død: 13. september 1902 |
Ægteskab: 15. oktober 1875 — |
|
13 måneder søn |
|
Note | Christian Tandbergs hustru var i slægt med Tandberg familien. Hendes far Ole G. Waagaard var ældste søn av Gudbrand Wager (Vaagaard) og hustru Anne f. Kihle. Sidstnævnte var ældre søster av Gulbrand Eriksen Tandbergs 2den hustru Eli f. Kihle. Ole G. Waagaard og Christian Tandberg var derfor fættere. Waagaards hustru Berthe Marie f. Bjøre var også ved slægtskabsbaand knyttet til Tandberg familien. Hendes mor Marie Bjøre f. Røising var en yngre søster av Gulbrand E. Tandbergs 1ste hustru Berthe f. Røising. Både på fars og mors side var Christian Tandbergs hustru altså i slægt med sin mands familie. Se Ringerikske Slægter, Ringerikes Blad nr.1 og 186 i 1920 og nr. 137 i 1921. |
Note | Han blev Handelsbetjent hos kjøbmand Jacob Dybwad i Kristiania. I 1845 forpagtede han Mad. Lagesens Landhandel i Hønefos og 10 år senere begyndte han egen forretning i Amundrudgaarden (nuværende kommunegaard) og senere i 1864 i egen nyopført gaard ved Søndre Torv. Her drev han god forretning indtil han i 1876 måtte opgi sit bo på grund av store kautions forpligtelser for broderen Edward Tandberg i Drammen. Aar forinden var han ansat som Kontraktør ved Tømmerflødningen i Aadalens og Hadelands Vasdrag. Han beholdt denne stilling efter konkursen og hans hustru arvede senere en ikke ubetydelig formue. Han levede derfor i forholdsvis rummelige kaar indtil sin død i 1900. |
Note | Han var Viceordfører (1852) i byen Hønefos´ første bystyre og ble ordfører i 1854. Medlem av første Skolekommission og Komiteen i anledning av bygning av byens kirke i 1852 og een av stifterne av Hønefos Sparebank i 1876 samt medlem av Direktionen indtil 1900. Han var med til å planlegge byens gateløp og utseende. Han var den første valgmann for Hønefoss til stortingsvalg. Han var også med på å starte et brenneripå Nordsiden, der det uttalte målet - ved siden av å tjene penger - var å oppmuntre til mer potetdyrking i distriktet. Brenneriet ble ingen suksess. |
Note | Landbruksdirektør Gudbrand Tandberg fortæller om feiringen av bursdagen til Christian at han i sine ungkarsdage (han giftede sig først 53 aar gammel) førte et meget gjæstfrit hus. På hans bursdag 5te januar indfandt sig venner fra nær og fjern ved kl. 5-6 for at gratulere med dagen - Eftasvelstid. Eftasvelsbordene var dækket med et indhold av kolde retter, rakeørred, øl og dram i flere av værelserne. Etterhvert som man var færdig ved disse blev de omgjort til kortborde. Gudbrand Tandberg fortæller: som 12 aars gut fik jeg følge min far til "geburserne" i Hønefos på Halstenrud. Der spilledes Polskpas ved 10 kortborde og der røgtes tobak og drukket toddy. Henimot midnat blev kortbordene ryddet for at omgjøres til aftensborde med en række varme retter med øl og dram og het vin til desserten. Derefter spilledes atter Polskpas indtil morgenkaffen kom ind ved 4-5 tiden. Mange av gjæsterne skulle da videre til "gebursen" paa Halstenrud. Min opgave den aften, var at være pibestopper og jeg har aldrig været så ofte paaberaabt som hin aften. Han var en særdeles vellidt mand som hadde venner over hele Ringerike. Dette resulterede bl.a. i at han blev valgt som fadder for barn til venner i ca. 30 tilfelle. Een av disse blev senere hans hustru. |
Note | Da Christian og Anne Tandbergs eneste barn skulle navngives kom Christian i forlegenhed. Normalt ville gutten blive opkaldt efter sin farfar - altsaa Gudbrand. Men der var allerede 12 Gudbrander i familien og disse var fotografert sammen i et billede og da at faa gutten ind i Gudbrand gruppen var jo umulig. Resultatet blev at gutten blev opkaldt efter sin morfar og fik navnet Ole Waagaard Tandberg. |
Note | Søndre Torg 5, Hønefoss: Denne gården ble bygget av Gudbrand Olsen Botilrud omkring 1861. Den ble enten bygget for kjøpmann Christian Tandberg eller kjøpt av denne fra Botilrud da den sto ferdig. Gården hadde til at begynne med et enkelt, klassisistisk preg uten mye dekor. Pussdetaljerne i Jugendstil på fasaden ble føyd til ved en ombygging i 1915. Gården er oppusset i en blanding av Jugend og historisme. Arkitekten for ombyggingen het Eide og byggmesteren Johansen. I tillæg til å være såkaldt "handelsfullmektig" var Christian Tandberg deleier i de to Tandbergmøllene ved Hønefossen. Han hadde i juni 1851 hatt befatning med den såkaldte "Hattemakerkrigen", der hattemaker Halsten Knudsen var blitt arrestert etter mange tumulter. Sammen med noen andre av byens borgere og etter oppfordring fra Sorenskriver Jørgen Meinich om at "biståe Embedsmyndigheden", hadde han hjulpet politiet med å anholde Knudsen. Dette hjalp likevel lite siden en stor folkemengde fulgte etter politiet og den anholdte, og da følget var kommet ut på brua, stormet den fram med "hurraskrik" og tok Knudsen på ny. Dermed var hattemakeren igjen fri og politiet kunne lite gjøre mot overmakten. Senere ble flere personer straffet for å ha befridd Knudsen under de dramatiske omstendighetene og Christian Tandberg var med på å navngi de skyldige. Senere ble ingeniør Ole Waagaard Tandberg eier av gården. Hans familie hadde betalt 275 spesidaler for den i 1861 og han solgte den til Ringerikes Sparebank for 75.000 kroner i 1911. Een spesidaler tilsvarte 4 kroner ved omleggingen til kronemynt i 1874. Eiendommen hadde altså steget ca. 75 ganger i verdi på 50 år. Banken bygget om på gårdens fasade og flyttet inn i 1915. Etter at banken flyttet inn i nybygget ved siden av, har det vært flere forretninger i Tandberggården. Butikken Fiksonett solgte blant annet undertøy for damer. Senere kom bokhandler Qvist før Landmark Libris overtok bokhandelen og drev den inntil for noen år siden. Eiendomsmegler1 har kontorer her idag. |
Medie objekt | Christian Tandberg.jpg Filformat: image/jpeg Billeddimensioner: 288 × 466 pixler Filstørrelse: 51 KB Type: Foto |
Medie objekt | Eiendomsmegler1 Hønefoss.jpg Filformat: image/jpeg Billeddimensioner: 240 × 181 pixler Filstørrelse: 20 KB Type: Foto |
Medie objekt | Christian Tandberg Hønefoss.jpg Filformat: image/jpeg Billeddimensioner: 451 × 640 pixler Filstørrelse: 61 KB Type: Foto |