Tandberg slekten på Ringerike

GAARDEN TANDBERG.

Om Gaardens Historie i eldste Tid har Wladimir Moe i ”Norske Storgaarde” git Oplysninger som her i Uddrag meddeles. Som en verdig Representant for de ringerikske Traditioner staar Gaarden Tandberg i Norderhov. Myte- og sagnrig er ogsaa dens Historie. Et dunkelt Sagn vil saaledes vide, at der engang skal have boet en Kong Tane paa Gaarden. Om ham berettes, at han laa i Feide med Kong Veine paa Nabogaarden Veien,og at han først beseiret ham paa Tandbergmoen, men at han senere tabte og faldt paa Veienmoen, da han angreb Kong Veine paa hans egen Grund. Som Stadfestelse paa denne Mytes Sandhed har man anført de mange Gravhauger, som findes baade paa Tandbergmoen og Veienmoen. Fra denne apokryfiske Kong Tane har man ogsaa villet utlede Gaardens Navn . Men visselig med Urette. Tandbergs oprindelige Navn var Thornberg, Bjerget med Tornebuske. Til yderligere Bevis herfor kan anføres, at i Beretningerne om Alf Jarl er Gaarden nævnt ved sit latinske Navn: "Mons Spinæ" d. v , s. Tornebuskens Bjerg. Senere sees Thornberg at være forandret til Tonberg og endelig til Tandberg (nu sedvanlig skrevet uden d).

Frit og høinet ligger Tandberg i Norderhov. En pragtfuld Utsigt har den over den fagre Bygd, over Tyrifjorden med det bagenfor liggende Modum, over Krogskogens storslagne Høidedrag paa den ene Side og Holleia og Telemarksfjeldene paa den anden. Paa Tandbergs Grund findes en liden birkomkranset Høi ”Stavhella” eller "Stafella" kaldet. (av Stafr , Rune-bogstav og He/e, en flad Sten). Der opbevares endnu paa Øvre Tandberg en Runesten, hvis Indskrift i Oversettelse lyder :

”Her hviler Guthorm Sleikir, lille Gangdag (25de April) er hans Aartid (Aarsminde). Stavhella har Ord for at være ”det vakkreste Sted i Norges Dalbund”. Man antager, at denne Høi har været et gammeIt Tingsted. I den nyere Tid har den været Scenen for flere større Stævner. Her holdt Grundtvig ved det første Studentermøde en bevinget Tale, hvorunder han av Naturens betagende Skjønhed blev henrevet til den høieste Begeistring. Her har ogsaa de seneste kristelige Studenterrnøder nydt uforglemmelige Øieblikke Og endnu er .Stavhella" et stadig Samlingssted for Bygdens 17de Mai og Iigncnde Folkefester.

Tandbergs Glandsperiode falder i Middelalderen . Den var da et samlet Brug og Sædet far en gammel og berømt norsk Æt. Dens egentlige Historie begynder omkring Aar 1233. Da sad den mægtige Høvding og Lændermand Alf av Thornberg som dens Eier. Ved sin Personlighed og sine store Familieforbin- delser hørte han til Landets gjæveste Mænd. Den mest navngjetne av ”Thornbergmændene” var dog hans Sønnesøn Alf Erlingssøn, som gik under Navn av ”Mindre AIf” eller "Mildre Hr. Alf". Hans Løbebane begyndte i 1276, og det var navnlig i Kampen med Hansestæderne han som Søhelt udmærkede sig. En Heltevise fra hin Tid begynder saaledes :

"Synden seilede de tyske Mænd, alt baade med Miel og Malt, Alfen ligger ved Øresund, og tager ifra dennem alt". Han opnaaede de største Hædersbevisninger, blev saaledes ophøiet til Jarl eller Greve og fik BorgarsysseI i Forlening, hvorefter hans Opholdssted blev Sarpsborg. 1 1286 stod han paa Lykkens Tinde og blev da sendt i et Gesandtskab til England og Frankrig for at skaffe Penge og Tropper og vendte hjem med vel forrettet Sag. Kort efter Hjemkomsten skulde imidlertid hans Stjerne dale. Ved Enkedronningens Død tabte han sin bedste Støtte og dermed en stor Del av sin Indflydelse. Da han ovenikjøbet gjorde Oprør og fanget og dræbte sin Modstander, Ridderen Halkell Øgmundssøn (Krøkedans), blev han erklæret fredløs og maatte flygte til Sverige. Da Krigen mellem Norge og Danmark brød ud i 1289, kunde han ikke holde sig i Ro men drog som Fribytter ud paa Eventyr og kaprede i de danske Farvande. I 1290 blev han fanget av Danskerne i Skaane, hvor han forklædt som Messedreng var gaaet iland for at speide, Han blev gjenkjendt av Danskerne, som tog en grufuld Hevn, idet han blev levende radbrækket og lagt paa Steile. To Aar efter blev hans Lig bragt til Tønsberg og bisat.

Da han allerede nogle Aar før sin Død var erklæret fred1øs, blev hans Gods, hvoriblandt Tandberg, inddraget av Staten . Ca. 100 Aar senere kom dog Gaarden ved Dronning Margaretas Velvillie atter tilbage til Slægten, men hvor længe den forblev i denne, eller naar den paany faldt tilbage til Staten eller Kronen vides ikke. Sikkert er det, at den i lange Tider var offentlig Eiendom og blev drevet ved Bortbygsling.

Oprindelig var Tandberg et meget stort Gods, men i Tidens Løb er den blit delt i to Gaarde, Nedre Tandberg og Øvre Tandberg. Naar saa er skeet vides ikke med Bestemthed. Formodentlig har dette allerede været Tilfældet i 1460, da der i et Brev fra det Aar omtales, at Lagrettesmændene var forsamlet i vestre Stuen paa Thornberg. Dette Brev er ogsaa blit anført som Bevis paa, at Tandberg i gamle Dage har været Tingsted. Av den saaledes delte Gaard vedblev Nedre Tandberg at være Statseiendom, først som geistlig Gods og fra 1791 som Chefsgaard, lige til den i 1892 blev solgt, og den skiftede nu i Løbet av et Snes Aar Eiere 5 Gange.

Øvre Tandberg (av Skyld 2 1/ 2 Skippund) var derimod paa et langt tidligere Tidspunkt gaaet over i privat Eie. Herom oplyses: Den 14. November 1696 sælger Johan von Cappelen denne Gaard til Anders Jørgensen for "en hvis Penge". Og før Cappelen hadde hans Svigerfader Lauritz Lauritzen eiet Gaarden. Ved Skjote av 23. 12. 1741 overdrager Anders Jørgensens Enke, Mad. Catharina Tandberg, Øvre eller Østre Tandberg med dertil hørende Pladser og Ødegaard til Ellen Gulbrandsen Schinnum for 800 Riksdaler. Schinnum sælger saa i 1756 en Halvpart av Gaarden til Svigersønnen Erich Olsen for 325 Riksdaler og en anden Halvpart til Sønnen Peder Ellensen for samme Sum. Tre av Mad. Catharina Tandbergs Sønnesønner: Engebret, Hans Jørgen og Peder (alle Officerer) tar efter hinanden Gaarden igjen paa Odel men sælger den atter til de tidligere Eiere Erich Olsen og Peder Ellensen, som ikke synes at ha været sat ut av Besiddelsen, idet Hensigten med Odel søgsrnaalet formentlig alene var at tjene Penge og ikke at kornme i Besiddelse av Odelsgodset. Efter 1764 har Gaarden i ethvert Fald ikke været i den tidligere Tandbergfamilies Eie. Eri k Olsen kjøber senere ogsaa den Del av Gaarden , som har tilhørt hans Svoger Peder EIlensen, og blir saaledes Eier av den hele Gaard.

I 1795 sælger Erik Olsen Gaarden til sin Søn Gulbrand Eriksen og Svigersøn Peder Syversen Tandberg, saaledes at hver faar sin Del mod ligestore Kjøbesummer 1202 Riksdaler og Livøre. Gulbrand Eriksen anlægger imidlertid Odelssøksmaal mod Peder Syversen og blir ved Høiesteretsdom av 17. 5. 1809 tilkjendt Ret til at indløse fra Peder Syversen en Fjerdepart av Eiendommen, som derefter blir ham tilkjødet. Efter denne Odelsløsning blir Gulbrand Tandberg Eier av en Gaard med Skyld 1 Skippund og 17 ½ Lispund, medens Peder Tandberg beholder tilbage 12 ½ Lispund.

Ved en Deklaration av 30. 12. 1835 havde Gulbrand Eriksen bestemt, at Gaarden efter hans Død skulde deles mellem hans 2 ældste Sønner. Ved Skiftet , sluttet 20. 4. 1852, blev ogsaa Gaarden udlagt til disse , Erik og Ole, i Forening, men uden at nogen Deling fandt Sted. Den blev i flere Aar drevet for fælles Regning. Eriks Andel i Gaarden blev ved Skjøde av 12. 2. 1871 overdraget Sønnen Johan, som ved Gavebrev av 20.9. 1872 overdrog den til sine Søskende Martin og Elise Tandberg. Disse solgte den i 1878 til Gudbrand O. Tand berg. Ole Tandbergs Andel gik efter hans Død over til Sønnerne Andreas og Gudbrand , hvilken sidste i 1887 kjøbte av Broderen ogsaa hans Andel, hvorved Gudbrand blev Eneeier av hele Gaarden og beholdt den indtil sin Død i 1908, da den solgtes til Olaf Færden, som allerede 6 Aar forud havde kjobt den tidligere Chefsgaard. Naar undtages den mindre Del (¼) av Øvre Tandberg, som i 1795 var kommet i Peder Syversens Besiddelse, var dermed det gamle Høvdingesæte atter samlet paa en Haand.

Ved Siden av begge Tandberggaarde havde Olaf Færden ogsaa kjøbt Nabogaarden Trygstad, hvor han oprettede et Tuberkulosesanatorium, der senere er overtat av Kommunen. Olaf Færdens svære Virketrang havde git sig Udslag paa mange Maader, hvorav de fleste slugte en Mængde Penger, og da hans Formue ikke strak til kom hans Bo under Administration. Av denne blev da Øvre- og Nedre Tandberg samt Trygstad i 1911 solgt til Fru lngeborg Hvoslef, Datter av avdøde Godseier Carl Gulbranson, for kr. 210.000. Med Hensyn til Navnene paa Tandberggaardene hersker nogen Konfusion, idet den tidligere Chefsgaard officielt (saaledes i Matrikulen ) heder ”Nedre Tandberg”, hvilken Betegnelse nu aIdrig i Bygden bruges paa denne Gaard, idet den i Dagligtale fremdeles kaldes Chefsgaarden. Ved Nedre Tandberg menes altid den i 1795 fra ”Øvre Tandberg” udskilte ¼ som ogsaa i Matrikulen er opført med dette Navn.

Gudbrand Eriksen Tandberg Fra Wikipedia, den frie encyklopedi Gudbrand Eriksen Tandberg Født 1775 Norderhov Død 4. februar 1849 Norderhov Nasjonalitet Norge Stortingsrepresentant 1815–1817, 1824–1826 og 1827–1829 Valgkrets Buskeruds amt

Gudbrand Eriksen Tandberg (født 1775, død 4. februar 1849) var en norsk gårdbruker, trelasthandler og stortingsrepresentant fra Norderhov i Buskerud. Han drev Øvre Tandberg, var forlikskommissær og en mye benyttet mann i kommunen.

Han representerte Buskeruds amt til det første ordentlige Storting i 1815, 1824–1826 og 1827–1829. Kilder

Biografisk informasjon om Gudbrand Eriksen Tandberg NSD Norsk senter for forskningsdatas politikerarkiv
Tallak Lindstøl: Stortinget og statsrådet, 1814-1914. B. 1 D. 2 : Biografier L-Ø samt tillæg, side 874, digital utgave

I 1823 kjøpte han Storøen i Hole sammen med Ole Rytterager (eller Ole Jørgensen Hungerholt). Senere solgte han dog sin andel til Ole Rytterager som derved blev eneeier av Storøen.

I 1304 nedlagde Kongen (Håkon V) det forfaldne kirkehus på Øvre Tandberg gaard.