Tandberg slekten på Ringerike

Han er sansynligvis født på herregaarden Nandrup på øen Mors i Limfjorden.

Svend Winther var en adelsmand fra Vendsyssel (Mors) som i tvekamp havde dræbt en person og derfor måtte flygte til Slesvig. Han blev her gift med datteren på Astrupgaard, Anna Juel.

Som anført i Roager-Præstens Manuskript nævnes som Slægtens Stamfader Svend Winter, en Adelsmand fra Vendsyssel, som paa Grund af Drab, forøvet i Tvekamp, var flygtet fra sin Hjemstavn og havde søgt Tilflugt i Slesvig, hvor han fik til Ægte Anna, Datteren af den daværende Ejer af Astrupgaard Eiler Juel, der angives at have levet ved Aar 1408. Roager-Præsten betegner baade Svend Winter og dennes Svigerfader som værende af Adel, men til hvilken af de forskellige adelige Slægter Winter og Juel de ovennævnte Personer hører, kan ikke paavises, da der intet Steds findes Oplysning om vedkommende Personers Vaabenmærke. Paa de to bekendteste Slægter Juels, Stjerne-Juelernes og Lilie-Juelernes, Stamtavle, kan der ikke paa et saa tidligt Tidspunkt skaffes Plads til en Eiler Juel. I Eline Gøyes Jordebog findes der omtalt en Adelsmand af dette Navn, der førte en Stjerne i Vaabenet og som 1454—92 ejede en Gaard i Kastbjerg, Ferring Sogn i Nørrejylland, der altsaa ikke ifølge Tiden kan være identisk med vor Eiler Juel. Derimod nævnes 1401 i samme Kilde de tre Brødre Iver, Troels og Thomas Juel, hvis Moder var Fru Mette Segebod Krummediges Datter, der havde Part i Løgismose paa Fyen. Disse Jueler hørte til en lidet bekendt sønderjydsk Adelsæt, der var bosiddende i Egnen omkring Flensborg og 1413 ejede Gods i Søndergøsherred, nu Husum Amt. De førte et skraa-delt Skjold i Vaabenet. Muligvis har Astrupslægtens Stammemoder Anna Juel tilhørt denne Slægt. Et vagt Støttepunkt afgiver maaske Fornavnet Troels, der gaar igen i begge Familier saaledes, at Troels Winter kunde være opkaldt efter sin Bedstefader paa mødrene Side. Dog skal vi ikke undlade at udtale den Formodning, at Astrupgaard i Brøns Sogn kan være sammenblandet med Stjerne-Juelernes gamle Sædegaard af samme Navn i Grinderslev Sogn, Nørreherred, Viborg Amt, som denne Slægt baade før og efter Reformationen har ejet. Saaledes nævnes 1440 Iver Juel, Fader til Hartvig Juel, Biskop i Ribe, der omkring Aar 1484 indsatte sin Broder Thomas Iversen til biskoppelig Lehnsmand paa Trøjborg, der kun ligger nogle Mile fra vort Astrupgaard, saaledes at ogsaa Stjerne-Juelerne paa dette Tidspunkt vides at have havt Berøring med denne Egn. (1 Naar Roager-Præstens Manuskript angiver 1508, beror dette paa en Fejltagelse, hvilket ogsaa lindes berigtiget i Afskriften af 1757 (Bjørns), som findes i det danske Rigsarkiv.)

Ejendommeligt nok har Slægten Juel med Lilien i Vaabenet ogsaa skrevet sig til et Aastrup, ligeledes i det 15. og 16. Aarhundrede, idet dens gamle Stammesæde Villestrup oprindelig var en større Bondegaard, der først omkring 1535 af Axel Juel blev samlet til en Herregaard. Dette Villestrup ligger i Astrup By, Astrup Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt. Axel Juel (født 1503, død 1577) var Sønnesøn af Niels Juel, der skrev sig til Østergaard og Aastrup (Astrup), hvor han altsaa har ejet Gods, der, som ovenanført, senere blev samlet til Herregaarden Villestrup. Naar Svend Winter, eller som Navnet i ældre Tider afvexlende skrives, Winther, Wynther, Wyntther og Wintter, siges at have tilhørt en adelig Slægt fra Vendsyssel, maa Roager-Præsten rimeligvis sigte til Slægten Winter fra Øen Mors, der ligger i Limfjorden syd for Vendsyssel. Om denne Slægt, der i det 15. Aarhundrede skrev sig til Herregaardene Nandrup og Vodstrup, haves kun ret mangelfulde Oplysninger. Som Stamfader nævnes 1407—18 en Adser Winter, der blandt flere Børn efterlod Anders Winter, der forekommer 1421, og som atter havde Sønnerne Svenning (1418—60) og Mikkel Andersen (1418—54). Mærkeligt nok fik disse tvende Brødre Vaabenbrev af Erik af Pommern, uagtet deres Forfædre ses at være af Adel. Af Brevets Ordlyd fremhæves: »Alle Mænd, dette Brev sér eller høre læse, hilser jeg Anders Ovesen, Ridder af Bjørnsholm, evindelig med Gud og kundgør, at disse Brevførere, saasom er Svenning Andersen og Mikkel Andersen, hvilke jeg haver tilhjulpen, at de haver fanget Frihed af Herskabet, da for Frændskabs Skyld og Troskab giver og under jeg dennem min Moders Skjold og Hjelm med mig. Til Vidnesbyrd haver jeg hængt mit Indsegl for dette Brev med flere gode Mænds Indsegl, som er Anders Eriksen og Anders Lauridsen Væbnere. Dalum 1418, Gregorii Dag (12. Marts).« Ved dette som ved de fleste Adelsbreve, der er udstedte paa Forbøn af en eller anden formaaende Mand, i dette Tilfælde den mægtige Anders Ovesen af Hvideslægten, synes der at være en vis Sammenhæng mellem Parterne, og her er Forholdet muligvis det, at Anders Ovesens Moder, der var Søster til Palne Iversen, som førte de Munkers Vaaben (en med en Vinranke belagt Tværbjælke), har giftet sig anden Gang under sin Stand med Anders Winter, Fader til de her omhandlede tvende Brødre, hvorfor Anders Ovesen altsaa har skaffet dem deres fælles mødrene Vaaben. Anders Winters Forfædre har rimeligvis været af noget tvivlsom Adel, eller snarere Selvejerbønder, som maaske ikke den Gang havde noget fast Vaabenmærke, men hvis andre Grene senere førte en Bjørn i Vaabenet. Denne Opfattelse deles ogsaa af Adelshistorikeren, Arkivar Thiset. Noget Vaaben, ført af Svend Winter paa Astrupgaard, kendes ikke, og det er, som tidligere i Fortalen nævnt, ej muligt at skelne det Vaabenmærke, som Troels Winter 1470—1503 har ført, derimod ses dennes Søn Peder Troelsen under et Brev fra 1539 til Jørgen Gyldenstjerne at have benyttet det ovenfor afbildede Segl, to korslagte Fisk, hvilket Vaaben ikke vides at være benyttet af nogen adelig Familie Winter eller overhovedet af nogen anden adelig Slægt her i Landet. Skønt hin Svenning Andersen Winter vel næppe er identisk med den omtrent samtidige Svend Winter i Astrup, er det dog muligt, at Roager-Præsten i sine Optegnelser sigter til den morsingske Slægt Winter, hvoraf enkelte Medlemmer synes at have været bosiddende i det nærliggende Vendsyssel. At han har forvexlet Vendsyssel som sine Forfædres Hjemstavn med det nærliggende Mors, beror sikkert kun paa hans mangelfulde Kendskab til de geografiske Forhold. Sine sparsomme Oplysninger om Svend Winter kan Roager-Præsten jo meget godt have hentet af hine »gamle Bøger og Dokumenter«, som efter hans eget Udsagn endnu i hans Ungdom fandtes paa hans fædrene Gaard, men som senere skal være gaaet tabt i Krigstider. For Fuldslændigheds Skyld skal dog tilføjes, at en Del af disse gamle Papirer, særlig Adkomstbrevene paa Ejendommen, maa være bleven reddede, da disse endnu 1741 er bleven læste paa Hvidding Herreds Ting, og to af dem fornylig er bleven købte af det danske Rigsarkiv af Frimenighedspræst Jørgensen i Skjærbæk. løvrigt synes Slægtsnavnet Winter i det 14. og 15. Aarhundrede at have været ret udbredt i disse Egne af Nordslesvig, saaledes nævnes i Langebeks Scriptores og Ribe Stiftskistes Breve Ingvor Winter, Foged i Bispegaarden i Ribe, som førte en Sol i Vaa- benet 1442—51, Laurends Winter i Ribe 1479, Hr. Jesper Wintersen, Præst i Lille Tønder, Lars Winter 1489—1506, Jens Winter 1485, Anders Winter 1503—6, Jens og Hans Winter 1523—27, Hans Winter 1528—39. Navnet synes dog allerede at være forsvundet før Slutningen af det 16. Aarhundrede, da man ikke senere støder paa det i Kilder fra dette og de følgende Aarhundreder. Efter at vi hermed saavidt muligt have gjort Rede for de i Roager-Præstens Optegnelser anførte Personer, hvis historiske Existens man ikke har kunnet paavise i samtidige Kilder, naar vi nu frem til den Mand, fra hvem Astrupslægten med fuldkommen Sikkerhed kan aflede sin Herkomst.