Tandberg slekten på Ringerike

Skattelisten 1542 nævner ham som rigeste mand i Tørning Lehn.

ASTRUPGAARD Det gamle Astrupgaard, Slægtens Stamsæde, er beliggende i Astrup By i en Afstand af 20 Kilometer sønden for Ribe, omtrent lo Kilometer fra den nuværende Banelinje mellem Ribe og Tønder, ligeoverfor Øen Rømø. I Danmark findes mindst 40 Stedsbetegnelser af Navnet Astrup (Aas trup, Osirup, Aslorp, Aastorp, Ostorp), d. v. s. en Samling af Gaarde (Torp), hvor i hvert enkelt Tilfælde Beliggenheden henholdsvis ved et Vandløb, Aa, eller ved et Højdedrag, Aas, maa afgøre Navnets Oprindelse. Der er ingen Tvivl om, at det sidste er Tilfældet med det her omhandlede Astrup, hvor der nemlig findes et ned mod Vesterhavet skraanende Højdedrag fra Nordvest til Sydøst i 1250 Meters Længde, i Ly af hvilket Byen Astrup ligger, saaledes at de talrige Vandfloder, der gennem Aarhundreder har hærget disse Egne, ikke vides at have anrettet synderlig Skade her. Denne Banke, en Geest eller Gjøsbrink, der skraaner rel stejlt ned mod Vesterhavet, er paa sil bredeste Sted henved 500 Meter og paa sit smalleste Sted omtrent 200 Meter, paa sil højeste nærmest c. 20 Meter. Egnen er iøvrigt flad og lav og udsat for den barske Vestenvind, og Adgangen fra Astrup til Brøns Kirkeby var i gamle Dage ved Vintertid næsten ufremkommelig, naar Havet steg og Brøns Aa gik over sine Bredder og borlskyllede den eneste Bro over samme, saa at Beboerne, naar de skulde til Kirke, maalte sejle i Baade derhen. Jordbunden i Brøns Sogn er af sandel og let Beskaffenhed, dog maa Byen Astrups Jorder, der i mange Hundredaar har været under Ploven, henregnes til Egnens bedste. I gamle Dage, da Agerbruget stod paa el lavt Trin, var det her de til Ejendommene hørende store Enge, paa hvilke der opdrættedes en Mængde Heste og Fedekvæg, som Beboerne afsatte i det gamle Midtpunkt for Kvæghandelen Tønder, der skaffede Egnens Beboere Velstand og Midler til at forøge deres Jordegods, hvorved deres sociale Anseelse steg med deres Formue. Astrupgaard, der nu 1905 bestaar af to større Bøndergaarde, hver paa ca. 100 Tdr. Land (ca. 10 Tdr. Hartkorn), har sikkert i ældre Tider været langt større, idet der i Slutningen af det 18. Aarhundrede er bortsolgt baade en Del af Hovedjorden og endvidere alt det til Gaarden hørende Strøgods. Den samlede Ejendom synes, indtil Udskiftningen af Markfællesskabet fandt Sted 1770—80, at have bestaaet af følgende Dele:

1) Astrupgaard, Hovedgaarden i Astrup By, hvorunder hørte 14 Ottinger af Bymarken, der ialt omfattede 36 Ottinger, hvilke indtil Udskiftningen dreves i Fællesskab af samtlige Bymænd, en i høj Grad besværlig og uheldig Driftsmaade, idet Gaardene, der laa samlede tæt ved hverandre i Byerne, ofte fik anvist til Drift langt borte liggende Arealer, der endog var delte i mange smaa, adskilte Stykker. Først ved Udskiftningen erholdt hver Gaard tildelt saa stort et Areal, som svarede til dens Størrelse, bestaaende af samlede, større Marker, der ogsaa kom til at ligge langt bekvemmere for Driften. Agerbruget tog herefter et stort Opsving, idet enhver Jordbruger nu selv kunde anvende Bekostning og Arbejde paa at bringe det mest mulige ud af sin Jord, udelukkende til egen Fordel. Fællesdriften var dog i disse Egne ikke saa uheldig som paa de fleste Steder i Kongeriget, idet Byjordene her dreves i 9 Indtægter eller Skifter, der afvexlende dyrkedes med Sæd eller Græs, hvorved Jorden fik Tid til at udhvile sig, det saakaldte Græsmarks-Brug. løvrigt var det kun Bymarken, som fra Arilds Tid havde været i Kultur, der havde nogen Værdi som Agerland, medens de øvrige Arealer henlaa uopdyrkede som Græsgange, Krat eller Hede. Af de ovennævnte 14 Ottinger dreves dog kun de 10 umiddelbart under Gaarden, medens de andre 4 henhørte under tvende Fæstehuse, Vandborg kaldet, der var indrettede til Lejevaaninger for 6 Husmandsfamilier.

2) Gaarden i Mosbøl i Nabosognet Skjærbæk, der bestod af 4 Ottinger Jord uden Bygninger, spredte over Gjessing, Hjemsted og Mosbøl Bymarker, dreves fra Astrupgaard i Fællesskab med Bymændene i ovennævnte 3 Byer, der havde fælles Bymark. Denne Ejendom, der alt i Troels Winters Tid 1470—1503 hørte til Astrupgaard, hævdedes at være en Frigaard, d.v.s. fri for visse Skatter og Afgifter. Amtmand Ahlefeldt stadfæster 29. Dec. 1635 Gaardens Friheder, »eftersom salig Fædder og Troels Nielssønners Arvinger for mig ved gamle Dokumenter ordentlig bevist haver, at foranførle Gaard deres Forfædre fra Fyrstendømmet til arveligt Privilegium naadigst Barn efter Barn forundt er.« Disse Privilegier er senere stadfæstede ved kgl. Resolution af 15. Oktober 1729, men der findes intetsteds nærmere oplyst, hvori de bestaa, og hvorfra de stamme.

3) Nogle mindre Jordstykker spredte over Astrup, Søndernæs og Gjessing Marker, bestaaende af en Toft paa 7 Stykker Jord Vesten for Gaarden, Vinum Enge og Hans Harschegs Gods i Gjessing, en Eng i Søndernæs, Christen Poulsens Gods i Astrup, Søndernæs og Gjessing. Paa disse Arealer, der bestod af tilkøbt Jord, som dreves udenfor Fællesskabet med Bymarken og var adskilt fra denne ved Indhegning eller Indgrøftning, den saakaldte Stuejord (Stuff), haves Skøder fra Aarene 1488, 1509, 1513, 1529, 1530, 1533, 1544 og 1547.

4) Engene (Stueenge) ved Misthusum i Skjærbæk Sogn, der allerede før 1490 henhørte under Gaarden og bestod af en Eng Sønden for Grøften paa Husum Mark, den store Husum Eng, Flæsk-Engen, Hockholm Eng samt 4 Agre i Husum Koog. Disse Enge var til Dels fortrinlig Marskeng og beskyttet ved Diger mod Havets Oversvømmelser, medens Gaardens øvrige Enge bestod af det saakaldle Slikland (ikke inddiget), der ved Flodtid stadig oversvømmedes af Havet, og dannede tilsammen en meget værdifuld Besiddelse, som sikkert har indbragt Astrupgaards Besiddere mangen blank Daler. Misthusum led i den store Stormflod 1634 megen Skade, saaledes at alle dets 4 Gaarde blev bortskyllede af de mægtige Vandmasser, medens Beboerne fandt deres Død i Bølgerne.

5) Enemærket Vraa (en Ejendom af Mark, Skov, Sø o.s.v., der tilhører én Besidder alene og er adskilt fra andres Ejendom ved Indhegning eller Afpæling), beliggende i Vodder Sogn en Mils Vej fra Astrupgaard. Ejendommen, som Peder Troelsen 1513 købte af Anders Grøn, var ikke nogen værdifuld Besiddelse, thi i Amtsbeskrivelsen 1710 betegnes den som meget slet Jord, beliggende i Heden. Enemærket var bevoxet med Kratskov, der var tilstrækkelig til Astrupgaards Behov af Brændsel foruden den stedlige »Tørv«. Af Bygninger fandtes kun et Hus med en Kaalgaard — en Have —, hvor der boede en Husmand, som drev den magre Jord, hvis Udsæd den Gang kun var 3 Skæpper Rug, 3 Skæpper Byg og 5 Skæpper Havre, og hvis hele Høslet var 5 Læs. Nu er Jorden i langt bedre Kultur, og der ligger en hel anselig Gaard i Vraa, der alt 1786 blev bortsolgt fra Astrupgaard. Om Udstrækningen af denne Ejendom havde Astrupgaards Ejere langvarige Stridigheder med deres Naboer, Bymændene i Birkelev, indtil hine ved kongelig Resolution af 6. Aug. 1692 fik Grænserne af Vraagaards Mark regulerede og Tilladelse til at omgærde denne, for at forhindre Hestene og Kreaturerne i Birkelev By fra at trænge derind. Denne Ejendom hævdedes ligeledes at være en Frigaard, idet Vraagaard, der oprindelig hørte under en Gaard i Rejsby Sogn, udskiltes fra samme, da den daværende Indehaver Anders Grøn afhændede denne Ejendom, hvis Køber gik ind paa, at alle Skatter og Afgifter fra Vraagaard lagdes paa Gaarden i Rejsby, saaledes at den førstnævnte Besiddelse for Fremtiden skulde være fri for Jordskyld. Paa denne Betingelse købte Peder Troelsen Enemærket af Anders Grøn. Ejerne af Astrupgaard fremsatte endvidere Paasland om, at Vraagaard oprindelig udgjorde en Bestanddel af et adeligt Gods og derfor maatte være skattefri, thi i det 1513 thinglæste Skøde kaldes Anders Grøn »af Ryd Kloster«. Denne Mand har dog næppe været af Adel, thi 1492 omtales Anders Grøn i Rejsby som Herskabsfoged og 1497 som Herredsfoged i Hvidding Herred uden at kaldes Væbner; desuden fremgaar det af et Thingsvidne af 1514, 14. Marts, at Køberen af Gaarden i Rejsby skulde betale Skyld og Afgift af Vraagaards Mark, hvilket netop beviser, at Gaarden ikke har været skattefri. Den samme Opfattelse deles ogsaa af den 1710 nedsatte Kommission, der erkendte, at Vraagaard var almindelig skattepligtigt Amtsbondegods, og ansatte Gaarden i Skat, der dog paa Grund af jordens slette Beskaffenhed var meget lav.

6) Et Grundstykke paa 8 Stykker Jord i Astrup og Søndernæs Marker, 3 Maal Strandeng af den nordre Engkove, der af Troels Winter var skænket til Vor Frue Kirke i Ribe, og som derefter maatte tages i Fæste og betales aarlig Afgift af til Kirken, oprindelig 16 Skæpper Byg. Dette Areal har ikke været betydeligt, da det senere ses at være skyldsat for kun 2 3/4 Skæpper Hartkorn, i geometrisk Maal næppe 3 danske Tønder Land.

7) 14 Ottingers Anpart i den saakaldte Kalleby Mark, et kongeligt Enemærke paa ca. 700 Tønder Land, liggende mellem Skjærbæk, Astrup og Søndernæs Marker, og fæstet af Bymændene, som endnu (1905) har Part i Ejendommen, der 1710 angives at være meget tarvelig Jord, men dog Pløjeland, hvori kunde saas 30 Tdr. Rug. Kalleby Mark har nu (1905)i Mands Minde været uopdyrket Hede, som dog nu for største Delen af Lodsejerne er beplantet med Gran og Fyr, saaledes at Terrænet ad Aare vil være bedækket med en anselig Plantage. Endvidere synes en 4 Ottingers Gaard i Søndernæs at have hørt under Astrupgaard, hvorfra den 1689 ses at være solgt til Hans Mathiesen. Ligeledes en Fæstegaard paa 2 Ottinger i Astrup, som Fædder Pedersen 1667 oplod for Johan Andersen, som derfor betalte 6 Rdlr. i Fæste til Kronen.

Til Gaardens Herligheder hørte ogsaa i Brøns Kirke en indelukket Stol med Glasvinduer for, af hvilke der i gamle Dage fandtes 9, samt Begravelsesplads inde i Kirken for Slægtens Medlemmer. Brøns Kirke, der fra ældgammel Tid henhørte under Ribe Domkirke, hvis Ærkedegn havde faaet tillagt en stor Del af Kirkens Indtægter, var en af de største og anseligste Kirker i Ribe Amt. Inden Kirken for omtrent 50 Aar siden blev ombygget, var den prydet med et ejendommeligt dekoreret Loft, ældre Kirkestole og andre gamle Minder fra svundne Tider, som nu ikke mere findes. I Gulvet laa den Gang en Mængde store og anselige Ligstene, der ved Istandsættelsen flyttedes ud paa Kirkegaarden og henlagdes paa Gravsteder, der blev anviste hver større Gaard i Sognet. Paa Asltupgaards Gravsted findes saaledes flere store Ligstene, som nu desværre er fuldstændig forvitrede, og hvis Indskrifter er ganske ulæselige, hvorved en vigtig Kilde til Familiens Historie for stedse er gaaet tabt. De eneste Mindesmærker i Brøns Kirke, der endnu er bevarede og som angaa Slægten fra Astrupgaard, er den store Ligsten over Herredsfogeden Hans Andersen i Havrevad, f. 1580 d. 1651, der henligger i Vaabenhuset, og en anden mindre Ligsten sammesteds over Karen Fæddersdatter Beyer, født 1678 i Astrupgaard, gift med Degnen i Brøns Peder Ewald, født 1677, død 1729. Uagtet det vil være meget vanskeligt at omsætte de gamle slesvigske Maalsbetegnelser til nugældende, skal vi dog her forsøge at opstille en i hvert Fald tilnærmelsesvis rigtig Beregning af Gaardenes Arealer og deres Værdi. Amtsbeskrivelsen 1710 ansætter Astrupgaard og Gaarden i Mosbøl til ialt 18 Ottinger foruden de tilkøbte Grundslykker, hvis Maal ikke er opgivet. Den gamle Maalsbetegnelse Otting, der i de forskellige Egne er af forskellig Størrelse, maa efter vor Beregning her omtrent svare til 2-2/3 Tønde Hartkorn, saaledes at 18 Ottinger er lig med ca. 48 Tdr. Hartkorn. Ifølge Traps Slesvig angives den danske kongerigske Del af Brøns Sogn at være lig med 47 Tdr. Hartkorn, der svare til 565 Tdr. Land geometrisk Maal, således at der paa én Tønde Hartkorn gaar over 12 Tdr. Land. Astrupgaards Tilliggende maa herefter regnes til at have andraget 576 Tdr. Land foruden de omtalte tilkøbte mindre Stykker Jord. Da Jordens Beskaffenhed angives at være sandet og skarpsandet, vilde den i Jylland svare til femte Hartkornsklasse å 12 Tdr. Land, men vi er dog mere tilbøjelige til at ansætte den i fjerde Klasse, skarpe Jorder, hvor der gaar 9 Tdr. Land pr. Tønde Hartkorn, da Astrupgaards Jorder har været betydelig bedre end Brøns Sogn som Helhed, saa at den geometriske Udstrækning af Gaardens Jorder snarere vil andrage ca. 432 Tdr. Land. Da Gaardens Skyldsætning efter Nutidens (1905) Forhold synes at kunne ansættes tiL ca. 50 Tdr. Hartkorn, kan dens Værdi efter nuværende Penge anslaas til 250—300,000 Kroner i 1905, regnet efter 5—6000 Kr. pr. Tønde Hartkorn. Til nærmere Orientering om Udstrækningen af Astrupgaards Marker bemærkes, at 1 dansk Tønde Land er = 14000 □ Alen og at 10,000 danske □ Alen er = 9993 norske □ Alen. 1 norsk Tønde Land er = 10000 □ Alen = 4 Maal Land = 4000 □ Meter. Det gamle slesvigske Flademaal 1 Demat var i Haderslev Amt = 14580 danske □ Alen, altsaa lidt større end 1 dansk Tønde Land.

Indtil 1602 var Astrupgaard med tilhørende Gods samlet paa én Haand, men blev i dette Aar ved Forlig delt lige imellem de tvende Brødre Fædder og Troels Nielssønner. Gaarden skal være bleven ødelagt i Krigsaarene 1657—60. Den ene Halvdel af Gaarden — den østre —, Roager-Præstens Fødested, vides med Sikkerhed at være lagt fuldstændig i Aske 1717, og dens Bygninger er da bleven flyttede over paa den andenSide af Vejen. Ved Gravning i Haven til den anden af Gaardene — den vestre, — er der funden en anselig Brolægning og Fundamenter af en gammel større Bygning, der har ligget ud mod Vejen. Det er rimeligt, at disse Levninger stammer fra Astrupgaard. — Obelings Gaard. Det Indre af den 1717 nedbrændte Gaard. Sandsynligvis er Gaardens nuværende Bygninger ikke ældre end fra sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede. Ganske vist findes der i en af de nuværende Ladebygninger noget svært Egetømmer, der ser ud til at have været i Ilden og som bærer Aarstallet 1687, men maaske stammer Tømmeret fra en ældre nedbrudt Bygning. Begge Gaardene laa oprindelig paa den nordlige Side af Vejen, der fører fra Brøns til Astrup By, men efter Branden 1717 blev den ene Gaard flyttet over paa den anden Side, saaledes at Vejen nu løber imellem Gaardene. Gaardene, der ligger overfor hinanden med ca. 100 Alens Mellemrum, bestaar nu, i Lighed med andre nordslesvigske Bøndergaarde, af 4 sammenbyggede Fløje, og der findes ved den vestre Gaard en i denne ellers træløse Egn ret anselig Lund, saaledes at Gaardene, som hosføjede Billede udviser, danner et ganske betydeligt Bygningskomplex. Ejendommen, der, som før nævnt, 1602 var bleven delt mellem to Brødre af Slægten, ejedes for den vestre Halvdels Vedkommende endnu i Slutningen af det 18. Aarhundrede af en Ætling paa Spindesiden af Troels Winter, Johannes Nikolai Bjørn, og blev ved dennes Fallit 1786 solgt til Laurids Lauridsen Warming, hvis Datterdattersøn Peder Boesen Bjerrum 1905 besidder denne Halvdel af Astrupgaard. Den anden Halvdel, den østre, hvor Roager-Præsten Niels Nielsen Astrup var født (1641), ejedes endnu efter Aar 1800 af en anden kvindelig Ætling af Troels Winter, Mette Luffe, der var gift med Bennet Lauridsen Warming (Broder til ovennævnte L. L. Warming), der med denne sin første Hustru ingen Børn havde, medens han med sin anden Hustru Mette Marie Pedersdatter havde en Datter Ingeborg Cathrine Warming, gift med Peder Obeling, hvis Sønnesøn Peder Obeling er Gaardens nuværende Ejer (1905).

PEDER TROELSEN er antagelig født omkring Aar 1475, da han all 1508 nævnes som Herredsfoged i Hvid- ding Herred, hvilken Stilling han i hvert Fald beklædte indtil 1533, da vi sidste Gang finder ham omtalt i denne Egenskab. Han maa dog være afgaaet 1538, da Mikkel Pedersen Holm i Havre vad var Herredsfoged. Som tidligere anført, udviser Skattelisten fra 1542, at han var den rigeste Mand i Tørning Lehn, og han ses ogsaa stadig at have forøget Aslrupgaards Tilliggende. 1509 faar han saaledes Skøde af Jep Terkelsen, kaldet Tecker, i Ribe, paa dennes Del i den Bøndereng paa Gjessing Mark, som han havde arvet efter sine Forældre. 1513 faar han af samme Mand Skøde paa dennes Anpart og Rettighed i det Gods, som han havde paa Gjessing Mark, ligesom han kort efter fik tilskødet af Anders Grøn Vraagaards Mark, beliggende mellem Birkelev og Termands Mark. Endvidere tog han Thingsvidne paa, at Anders Grøns Husmand i Rejsby, »der han Gaard og Gods købte«, var paa Hvidding Herreds Thing og tilstod, »at den Tid, der de købte med Anders Grøn og blev forligt med ham om fornævnte Gaard og Gods, da udtog Anders Grøn en Ødemark, som kaldes Vraagaards Mark, med alle dens rette Tilliggender af denne Mark; den skulde de ikke have, men den Skyld og Afgift, der burde gives, den skulde svares af deres Gaard, det var deres Jævning.« 1513 fik Peder Troelsen Skøde paa det Gods paa Gjessing Mark, som tilhørte Hans Harscheg og som Jep Terkelsen i Ribe var rette Arving til. Knud Boesen vidnede paa Thinge, at han og hans Moder havde samme Gods i Fæste af Lille Terkel, som boede i Roager og var fornævnte Jes Terkelsens Fader. 1514 tiltraadte Peder Troelsen formelt Besiddelsen af sin fædrene Gaard, idet han 7. Marts delte Aar af sine Svogre paa deres Hustruers Vegne faar Skøde paa Astrup- gaard med al dens Tilliggende samt Gaarden i Mosbøl. 1529 sælger og tilskøder Trøj Kallesen Peder Troelsen 5 Søsterdele, Esl Pedersens i Rejsby, Gunder Kalles afVinum, Trin Laves i Skjærbæk og Hans Jepsens i Rejsby, i det Bøndergods, som de besad paa Gjessing Mark og som havde tilhørt Hans Harscheg. 1530 tager Peder Troelsen Lovhævd paa, at hans Fader Troels Winter og han i mere 27 end 40 Aar havde været i Besiddelse af en Eng Sønden for den Grøft paa Husum Mark og dertil den store Husum Eng og en anden Eng, som kaldes Flæskeng og en Holm, kaldet Hockholm, og 4 Agre, som han havde i Husum Kog. 1533 sælger Jens Jensen af Ribe paa egne og Sødskendes Vegne til Peder Troelsen en Eng i Sønder- næs, som denne tilforn havde i Pant af deres Fader. 1544 fik han Stadfæstelse af Karen Hvirs, Borgerske i Ribe, paa Ejendomsretten til Vinum Eng, beliggende i Gjessing, som hendes Moder Kirsten Hvirs havde solgt og tilskødet Troels Winter og hans Arvinger. 1547 giver Ib og Laurids Frendesønner i Landsby og deres Søster Maren Jeppes i Løitved Peder Troelsen Skøde paa den Lod, Del og Rettighed, som de kunde have og vilde arve efter deres Moder Karen Frendes i Kirsten Povlsens Gods paa Astrup, Søndernæs og Gjessing Marker; ligeledes tilskøder Anders Matthisen i Brøns, Jep Pedersen i Brøns og Niels Jepsen i Havrevad Peder Troelsen den Andel, som deres Hustruer Barbara Jcps Kone og Kirsten Niels Kone havde i samme Gods. Saavidt om Peder Troelsens talrige Erhvervelser af Gods- og Jordstykker. Om hans Forhold til Gejstligheden i Herredet er bevaret følgende Oplysninger. 1528 fik Peder Troelsen Kongebrev om al afsætte den papistiske Præst i Hvidding Hr. Povl, der ikke vilde antage den nye Lære, og at indsætte Kristiern Nielsen til Præst i hans Sted. 1539, 16. November, beder Peder Troelsen sammen med Herredsfogeden Mikkel Holm og andre ansete Sognemænd i Brøns deres Kirkeherre, Ærkedegnen i Ribe, Jørgen Gyldensljerne, om at tilstaa deres Præst og Sjælesørger, Hr. Christen Gregersen, som var Kapellan hos Ærkedegnen, en nogenlunde sømmelig Indtægt, da han ellers vilde forlade Kaldet, og da de var velfornøjede med ham, ønskede de ikke at faa nogen anden Præst. I denne Anledning tilstod Jørgen Gyldenstjerne Præsien et Aar senere, at han skulde nyde Indtægterne af Kirkens Agre og Enge og dertil en Læst, fem Tønder og en Ørlig Byg. Det sidste af disse to Breve har særlig Interesse for os, da det er forsynet med Peder Troelsens Segl, lo korslagte Fisk. Med sin Efterfølger som Herredsfoged, den ovennævnte Mikkel Holm i Havrevad har Peder Troelsen bavl heftige Stridigheder. Hvorom Sagen har drejet sig, fremgaar ikke klart af Aklslykkerne, dog synes det at have været en Injurieproces med gensidige haarde Beskyldninger, saaledes at begge Parter 1546 fik Stadfæstelse af Hertug Hans paa el Forlig, der allerede 1538 var bleven stiftet mellem dem, hvorved begge skulde møde op paa Thinge med deres Breve og Bevisligheder samt erklære, al de gensidig kun vidste godt al berette om hinanden. Alle tidligere Udtalelser erklæredes døde og magtesløse at være. Det synes, som om disse Stridigheder mellem de tvende Slorbondeslægter er bleven fortsat, idet Mikkel Holms Søn og Efterfølger som Herredsfoged, Niels Mikkelsen, 1578 faar Peder Troelsens Søn Niels Pedersen ved Hertug Hans’ Dom idømt Lovens slrængeste Straf, fordi han ikke havde holdt sig det ovennævnte Forlig efterrettelig og brugt Skældsord mod Herredsfogedens Fader. Peder Troelsens talrige Godskøb, hvorved han forøgede sin fædrene Ejendom, der eflerhaanden kom til at danne en for en Bondeslægt at være, ualmindelig anselig 4* 28 Besiddelse, som ingen af hans Efterkommere senere vides at have forøget, viser noksom hans Driftighed og Velstand. I det hele taget synes Familiens Indflydelse paa Egnen efter hans Tid at være gaaet kendelig tilbage. Efter hans Død opstod der Splid, først imellem hans to Sønner om deres Arvepart, og endelig imellem Sønnen Niels, der fik Astrupgaard, og Søsteren Kirsten, gift med Frands Madsen Riber. Denne Trætte, der sikkert har opslugt ret betydelige Midler, blev først et halvt Aarhundrede senere (1608) afgjort ved en Rigsraadsdom. Om Peter Troelsen ved Roager-Præsten at fortælle, at han var gift med Præsten i Brøns, Hr. Niels’ Datter og derved »forlorede sin adelige Frihed«. Da Peder Troelsen allerede 1542 havde voxne Børn, maa disse være født adskillige Aar før Reformationens Indførelse, og deres Moder kunde i saa Fald kun have været et Slegfredbarn af hin gejstlige Mand. Der omtales ganske vist i Skattemandtallet 1524 tvende Kapellaner i Brøns, nemlig Hr. Christen og Hr. Niels, og en Hr. Niels Pedersen angives i et Dokument fra 1597 i Brøns Præstearkiv1 at være død for omtrent 40 Aar siden. Det er muligt, at Peder Troelsens Hustru kan være en Datter af den 1524 anførte Hr. Niels. 1491—1514 omtales en Hr. Matthias Christensen som Præst og Kapellan i Brøns. Vi maa derfor antage, at Roager-Præsten, for ikke slrax at lade Slægten gaa over i Bondestanden, har ladet Peder Troelsen ægte en Præstedatter, som han sikkert fra sit Standpunkt har anset for et mere standsmæssigt Parti end Datleren af en Bonde. Havde han mere kritisk prøvet de gamle Brevskaber paa Astrupgaard, vilde han med os have indset, at denne hans Tipoldemoder ikke var Datter af den velærværdige, protestantiske Sognepræst i Brøns, Hr. Niels, men derimod et Slegfredbarn af den Munk, der fungerede som Kapellan for Ærkedegnen i Ribe, der var Kirkeherre til Brøns. Endnu bevarede samtidige Kilder har intet overleveret os om Peder Troelsens Hustru, og de nævner end ikke hendes Fornavn. Peder Troelsen maa sikkert have opnaaet en Alder af over otti Aar, thi medens han endnu 1560 var i Live, ses han at være afgaaet ved Døden før den 15. August 1561. I Peder Troelsens Levetid tildrog sig i Sønderjylland forskellige vigtige historiske Begivenheder, som han blev Vidne til. 1525 fik Hertug Christian overladt Tørning og Haderslev Lehn, hvor han strax efter begyndte at indføre Reformationen, endog i de Distrikter af Nordslesvig, der hørte under Ribe Bispestol, uden al tage Hensyn til Bispens Indsigelse. 1526 blev Hertug Christian Statholder i Hertugdømmerne og virkede her med Iver og Energi for Reformationens Indførelse. 1535 kaldtes den første lutherske Prædikant og Sognepræst ifølge kongelig Befaling til Domkirken i Ribe, men selv efterat den sidste katholske Biskop og flere af de øvrige Bisper var bleven fængslede 1536, vovede Domkirkens endnu talrige katholske Præstestand at forulempe de protestantiske Præster i Stiftet, 1 Navnet er senere overstreget og rettet til Hr. Christen Gregersen, hvilket ogsaa passer med andre paalidelige Angivelser, at denne døde 1558 som Præst i Brøns og efterfulgtes af sin Son Hr. Gregers Christensen, født 1538 f 1614. 29 men iøvrigt foregik Overgangen til Protestantismen paa fredelig Maade. De slesvigske Bønder tog paa Urnehoved Thing 1523 den, som det senere viste sig, for dem heldige Beslutning, at opgive Christian II.s Sag og tage Frederik I.s Parti. Skipper Clemenls Bondeopstand og Grevefejden 1533—35 berørte ikke disse Egne, hvor Bønderne bevarede deres Selvstændighed, medens de jydske Bønder Nord for Kongeaaen, der deltog i Opstanden, blev fradømte Liv og Ejendom og kun reddede deres Hals mod at betale store Bøder, ligesom de i Fremtiden maatte tage deres Gaarde til Fæste af Kronen. Den jydske Bondestand led herved et føleligt Knæk, som den i Aarhundreder ikke forvandt. Ved den nye Deling af Hertugdømmerne 1544, der fandt Sted paa Landdagen i Rendsborg, fik Kongens Broder Hertug Hans Haderslev, Tørning og Tønder Lehn med Løgumkloster samt Øerne Nordstrand og Femern. Hertug Hans var en myndig, men tillige mild Herre, der med Iver log sig af sine Undersaatlers Vel, særlig havde han sin Opmærksomhed henvendt paa Relsforfalningen og Faltigplejen. Fra sine Residenser Haderslevhus og Hansborg førte han et vaagent Øje med alt, hvad der foregik i hans Besiddelser, og var ivrigt beflittet paa efter patriarkalsk Vis at øve Ret og Skel til alle Sider. Den kongelige Del af Hertugdømmet Slesvig dannedes fra 1544 af Sønderborg, Als, Ærø, Nordborg og Sundeved, Flensborg og Ryd Kloster (det senere Glyks- borg) med Munkbrarup Herred, medens den hertugelige gottorpske Del under Kong Christians anden Broder Hertug Adolf bestod af Slottet og Amtet Gollorp, Hytten, Maarkjær, Slapelholm, Husum og Eidersted samt Byen og Amtet Aabenraa. Ved den sidste Deling efter Hertug Hans’ Død 1581 fik Kong Frederik II. Haderslev og Tørning. Peder Troelsen havde mindst 3 Børn.

Hustruens identitet er omstridt.