Tandberg slekten på Ringerike

TROELS NIELSEN nævnes første Gang 1589 i en Indskrift paa den gamle Klokke i Hvidding Kirke, der for et Par Aar siden som ubrugelig er ble ven afhændet til »Museum für hamburgische Alterthümer«, og som lyder saaledes:

Hans van Damme got mi tho Hamborck MDLXXXIX den 10. Julii; Desse klocke de hat geten lalen der er und veste juncker Ludvich Nilssen arfgesessen tho Huxbru Trulus Nilssen tlio Astorp. I hvilken Anledning Troels Nielsen, uden at bo i dette Sogn, sammen med Ludvig Nielsen til Høxbro (Hvidding Sogn), et Medlem af den mægtige danske Adelsslægt Rosenkrantz, har skænket denne Kirkeklokke, er vanskelig at gætte, men denne efter Datidens Forhold store og anselige Gave aflægger et paalideligt Vidnesbyrd om Slægtens Velstand og Anseelse paa Egnen. Næste Gang Troels Nielsen forekommer, er i ovennævnte Thingsvidne af 1592, da han forliges med sine tvende Brødre og sammen med den ene beholder den fædrene Gaard i Astrup. Uagtet Selvejerbondegods ifølge Loven ikke maatte deles, men skulde tiltrædes af en af Arvingerne, der saa efter Lehnsmandens og Samfrænders Bestemmelse skulde tilfredsstille de andre Arvinger »ud af Gaarden, saa meget den kunde taale«, blev Gaarden dog 27. Marts 1602 ved Statholder Gert Rantzaus Kendelse delt imellem Troels Nielsen og hans Broder Fædder i tvende lige Dele »i Ager og Eng, Styk og Stue med hvad Navn det og nævnes kan, saavelsoni og Husbygningen i sig selv.« Denne Dispensation fra Loven vidner noksom om Gaardens og Godsets Størrelse, der altsaa har været saa omfattende, at Statholderen har anset det for gavnligt at dele Ejendommen i to Dele, da en enkelt Mand vistnok vilde have havt Vanskelighed ved at udrede de andre Arvingers Anpart uden at være kommen til at sidde i trykkende Omstændigheder, der kunde bevirke, at Gaardens Drift blev forsømt paa Grund af utilstrækkelig Kapital. Fra denne Dag har det hidtil samlede gamle Stamsæde Astrupgaard været delt mellem to Ejere. Mærkeligt nok nævnes Troels Nielsen i Jordebøgerne først 1625 som Indehaver af sin Part af Gaarden, men Grunden dertil maa vel søges i den Omstændighed, at Jordebøgerne med Hensyn til Afgifterne er meget nøjagtigt førte, medens Skatteydernes Navne kun i Ny og Næ berigtiges. Han forekommer her lige indtil 1647, men han maa dog være død længe forinden, thi i Regnskabet for 1634 fæster Sønnen Niels Troelsen sin salig Faders Otting Jord for 572 Daler, ligesom han ogsaa nævnes i en Skatteliste for samme Aar som boende i Gaarden. Ifølge Slæglsoptegnelserne giftede han sig med Cathrine Frødesdatter, der ligesom hans Moder var af frisisk Oprindelse, hjemmehørende i Horsbøl Sogn i Viding Herred. Naar Troels Nielsen ifølge Lehnsregnskabet 1608 har betalt en Bøde paa 4 Daler, fordi han imod Kongelig Majestæts Mandat havde nogle flere Personer ved sin Bryllupskost end Loven tillod, kan det næppe antages, at der her er Tale om hans eget Bryllup, der vel efter Skik og Brug har staaet i Brudens Hjemstavn. Dog kan bemærkes, at »Karen Troels« i Astrup 8. November 1610 nævnes som Fadder i det nærliggende Døstrup Sogn til en Søn af Stedets Præst Mikkel Jensen. Da der i Amtmand Cai Ahlefeldts Skrivelse af 22. December 1635 kun nævnes Troels Nielsens efterladte Børn, maa Moderen vel være død før dette Tidspunkt.

Natten mellem 10. og 11. Oktober 1634 indtraf den store Stormflod paa Vestkysten af Slesvig, der ogsaa gjorde stor Skade i Brøns Sogn, hvor den bortskyllede flere Gaarde. Saaledes blev Herredsfoged Hans Andersens store Gaard Havrevadgaard bortreven af Vandene, og 21 af Sognets Beboere druknede. Troels Nielsens Død tør dog næppe sættes i Forbindelse med denne Naturbegivenhed. Foruden de ovennævnte to Brødre har Troels Nielsen rimeligvis havt to Søstre, da Anders Nielsen som ovenanført i Retterthingsdommen nævnes som Værge for sine fire Medsødskende. Der er vistnok Tale om hans to Svogre Niels Knudsen og Niels Andersen i den kongelige Befaling, som 19. August 1620 udstedes til Borgmester og Raad i Kjøbenhavn om at undersøge Gyldigheden af det Skøde, som afgangne Peder Frandsen gav Fædder og Troels Nielssønner paa Astrup Gaard og Ejendom, hvilket Skøde Niels Knudsen og Niels Andersen formente ikke at være i Overensstemmelse med Loven. Troels Nielsen havde flere Børn, af hvilke kun kendes det yngste Niels Troelsen.

Natten mellem 10. og 11.oktober 1634 indtraf den store stormflod på vestkysten af Slesvig. Denne gjorde stor skade i Brøns Sogn og bortskyllede flere gaarde, bl.a. Herredsfoged Hans Andersen´s store gaard Havervadgaard. 21 af sognets beboere druknet.