Tandberg slekten på Ringerike

NIELS TROELSEN, født ved Aar 1610, forekommer 1634 første Gang som Ejer af Astrupgaard, og havde allerede paa den Tid i nogle Aar været gift med den omtrent 1612 fødte Maren Hansdatter. Hun var Datter af den ansete Herredsfoged Hans Andersen i Havrevad, en Sønnesøn af hin Herredsfoged Niels Mikkelsen, med hvem Niels Troelsens Bedstefader og Oldefader, som tidligere omtalt, gennem mange Aar havde ført en forbitret Strid, der sikkert havde sit Udspring i gensidig Skinsyge mellem de tvende Storbondeslægter paa Astrup og Havrevad, der hver for sig vilde have Førerstillingen paa Egnen. Denne nu indgaaede Familieforbindelse tyder paa, at der i Mellemtiden har funden en Udsoning Sted mellem de to Slægter. Til Minde om Hans Andersen, Havrevad opsattes 1668 i Brøns Kirke et endnu bevaret Epitafium med følgende Indskrift: Salig ere de døde som do i Herren. Apost. 14. Hans Andersen HafTuervad, fordum Kon. May. Ridefoget udi Rangstrup oc Hueding Herreter udi 22 Aar, oc siden Herritsfoget udi Hvidingherrit udi 22 Aar. Hensof i Herren Ao. 1651 udi sit Alders 71. Aar. Sin kiere Hustru Mette Jespers Daa ter døde Ao. 1658 udi hendes Alders 70. Aar. Velsignede af Gud i deris 45 Aaringers Echteskab med 3 Søner oc 5 Døttre. Wenter tilsammen en glædelig Opstandelse paa den yderste Dag. De som tror paa Jesum skulle leffue, al ligevel at de døer. Joh. 11. Anno 1668.

Hans Andersens Ligsten i Brøns Kirke.

Desuden findes i Kirken en omstaaende afbildet, meget stor og smuk, men nu noget afslidt Ligsten, hvori er indhugget en Indskrift af lignende Indhold som Epitafiets. Paa Stenen ses Hans Andersens og Hustrus Mette Jespersdatters Vaaben- mærker, henholdsvis et paa langs delt Skjold, i hvis ene Felt to Roser, i det andet en halv Lilje — og et Skjold, hvori et Træ, bag hvilket en halv opspringende Hjort med en Slange i Munden. Mette Jespersdatter er formentlig en Datter af Jesper Pedersen, Raadmand i Tønder, og Ane Hansdatter, der nedstammede fra den i Sønderjyllands Historie bekendte Foged Nis Henriksen paa Hajstrupgaard, hvis Efterkommere endnu den Dag i Dag fører et Vaaben med en Hjort, der i Munden holder en Slange. Det er meget sandsynligt, at det Vaaben, som Fogeden paa Søndmøre Niels Astrup har benyttet fra omtrent 1710, og som enkelte af hans Sønner ogsaa har ført, nemlig i Skjoldet tre Roser og paa Hjelmen en halv, opspringende Hind, er hentet fra disse Vaabenmærker. Niels Troelsen blev gennem sit Giftermaal Svoger til to Præster, Hr. Peder Sørensen Vedel, f. 1630 f 1691 i Rejsby, Provst i Hvidding Herred, og Hr. Thomas Hansen Weyle, f. 1616, fra 15. Maj 1647 Præst i Hvidding Sogn, død 1686, samt Svoger til Herredsfogderne Nis Hansen — der 4. August 1648 faar Ventebrev paa at være Herredsfoged i Hvidding Herred efter sin Fader Hans Andersen — og Jesper Hansen, Herredsfoged i Frøs- og Kalslund herred. Niels Troelsen findes nævnt i Jordebøgerne 1634—1662, men i Skattelislen 1663 —64 forekommer Maren Niels Kone, altsaa hans Enke, saa at han antagelig er død inden 5. April 1663, da Brøns Kirkebog begynder. Hans Enke havde Gaarden indtil 1665, i hvilket Aar Sønnen tiltraadte Besiddelsen. Hun døde først 20. Maj 1681, 69 Aar gammel og jordedes 27. næstefter i Brøns Kirke. En Broder til Niels Troelsen er uden Tvivl den Frøde Troelsen i Astrup, der døde 31. Januar 1681, begraven 6. Februar i Brøns. Ifølge Slægtsoptegnelserne skal Niels Troelsen og Hustru have havt ialt 12 Børn, af hvilke kendes følgende.