Tandberg slekten på Ringerike

NIELS NIELSEN ASTRUP, født paa Astrupgaard i Juli 1642. Han blev 1664 dimitteret til Kjøbenhavns Universitet fra Ribe Skole og immatrikuleret under Navnet Astrup, der fra denne Tid er gaaet i Arv til hans Efterkommere. Naar Niels Astrup forholdsvis sent kom til Universitetet, maa Grunden hertil sikkert søges i de Ulykker, der i hine Aar hjemsøgte hans Fødeegn. 1658 blev hans Hjemstavn hærget, først af svenske, derefter af kejserlige og polske Tropper. Uden Tvivl har hans fædrene Gaard delt Skæbne med saa mange andre, der i denne for Landet saa tunge Tid blev afbrændt og ødelagt af Fjenderne. Han selv har dog rimeligvis opholdt sig i Ribe By, hvorhen mange af Nordslesvigs Beboere havde bragt deres Kvinder og Børn i Sikkerhed. Endvidere hjemsøgtes Egnen af Sygdom og Hungersnød, saa at mange Gaarde laa øde og Befolkningen aftog i høj Grad. I det nærliggende Gram Sogn døde saaledes 702 Mennesker, og der blev ialt kun 4 Ægtepar tilbage. Af en gammel Kvægtiendebog fra Agerskov Sogn har man en bestemt Oplysning om saavel Folkenes som Ejendommenes Aftagende igennem 63 Aar. 1599 var der 173 Tiendeydere, 1655 128 og 1662 80 Tiendeydere. 1599 betaltes i Tiende 16 Kalve. 64 Lam og 7 Geder; 1655 11 Kalve og 65 Lam, og endelig 1662 kun en Kalv og 9 Lam. Disse Tal tyde paa, at ejheller hans Familie har undgaaet disse Aaringers almindelige økonomiske Vanskeligheder. Den store Børneflok i Hjemmet har sikkert medført vanskelige Kaar, saa at Niels Astrups Barndoms- og Ungdomsaar i flere Henseender næppe har været blide. Efter at have taget Bakkalaurgraden har han rimeligvis opholdt sig endnu et Par Aar i Hovedstaden for at afslutte sine theologiske Studier, hvorefter han 1668, 3. Marts, blev Lærer ved Ribe Latinskole, i hvilken Stilling han forblev i fire Aar. 1670 beder den daværende Præst i Roager, Søren Jensen Skive, Kongen om, at Niels Astrup maa blive hans Eftermand i Embedet, naar han selv formedelst Alderdom og Svaghed ikke kan bestride samme, og den 23. Juli s. A. faar han kongeligt Kaldsbrev paa at være Sognepræst til Roager Sogn, naar Hr. Søren Jensen det for ham godvillig vil afstaa, og saafremt han efter forudgaaende Examen til Prædikeembedet dygtig befindes. Han er efter sin egen Angivelse ikke kommen til Roager før 28. April 1672. Hans Formand levede nogle Aar endnu, idet Hr. Søren Jensen Skive først blev gravsat 19. August 1675 i Kirken. Over hans Grav lagdes en, endnu bevaret, Ligsten med følgende Indskrift:

In hac ecclesia quiescat corpus Severini J. S. Schevi, Pastoris quondam hujus ecclesire. Anima in coelestem patriam inde regressa revert . . . positum est huic monumentum anno 1674 die 20 octobris. Tandem inveni portum. Mundus, dolor, labor. Roager Kirke.

Et Par Aar før Hr. Sørens Død havde Niels Astrup fæstet dennes Datter Karen, og 8. Januar 1674 fejredes deres Trolovelse i Roager Præstegaard. Brylluppet stod 8. Juni samme Aar. Bruden var født i Præstegaarden 26. Marts 1653. Hendes Moder var Margrethe Villadsdatler, som tilhørte den gamle Præstesiægt Fabricius fra Løit. I deres Ægteskab fødtes dem 6 Sønner og 3 Døtre. Niels Astrup blev 1691 beskikket til Provst i Hvidding Herred. Han var efter alt at dømme en meget anset og tillige velbemidlet Gejstlig. 1682, 21. Oktober, faar han Kongebrev paa, at han, hans Hustru og Børn maa nyde Indtægterne af nogen Kirkejord mod at lade opsætte en ny Altertavle i Roager Kirke, da den hidtilværende var meget tarvelig og skrøbelig, og Kirken formedelst dens ringe Indtægter ikke kunde overkomme at bekoste en ny. Om denne Kirkejord kom han i Strid med Bønderne, hvorfor der atter 1685, 3. Oktober, udgik et Kongebrev til Amtmanden Grev Reventlow, at han skulde sørge for, at Hr. Niels fik sin ved den tidligere kongelige Skrivelse hjemlede Ret hævdet med Hensyn til den omtalte Kirkejord, da Præsten klager over at Bønderne trods Kongens Paabud forholder ham Jorden. Den af Provst Astrup skænkede Altertavle existerer næppe mere, thi bagpaa den nuværende findes følgende Indskrift: »Til Guds Ære og denne Kirkes Beprydelse er denne Altertavle af ny opsat og malet paa Kirkens Bekostning. Knud Andersen Brøns 1796«.

Formodentlig har en Del af det gamle Materiale været benyttet til denne nye Altertavle, thi den nu værendes Indfatning ligner i høj Grad et Epitafium i Tønder Kirke fra omtrent 1687. Alterbilledet, der er meget tarveligt og primitivt udført, forestiller Marie og Johannes ved Korsets Fod. Det eneste, der af Roager Kirkes Inventar er tilbage fra Provst Astrups Tid, er Prædikestolen, der stammer fra Slutningen af det 16. Aarhundrede, samt en Baldakin over den ældgamle Døbefont, som bærer Aarstallet 1687 og viser malede, ret primitivt udskaarne Træfigurer, hvis Alder maaske kunde tyde paa, at de har hørt til den gamle Altertavle, som 1682 afløstes af den, som Niels Astrup skænkede til Kirken. Selve Roager Kirke stammer fra del 12. Aarhundrede og er ligesom største Delen af Kirkerne i Tørning Len byggel af Tufsten fra Rhinegnene og forsynet med det for denne Egns Kirker ejendommelige spidse Taarn i Modsætning til de almindelige Landsbykirkers kullede Taarn. Kirken er helliget St. Vilhadus, og der findes helet meget ejendommeligt, ældgammelt, blyindfattet Glasmaleri, forestillende denne Helgen. Om Størrelsen af Kaldet og dets Indtægter paa Niels Astrups Tid giver en Indberetning til den omtalte Kommission i 1710 fra Astrups Efterfølger og Svigersøn Nissenius Hygom værdifulde Oplysninger, der meddeles i Bilag Nr. 3. Præstegaarden bestod af 15 Fag Stuehus, 4 Fag Aftægtshus og 7 Fag Bryggerhus og Udhus, samt 56 Fag Lade, Tørve- og Porthus. Udbygningerne brændte ifølge en Prædikestol i Roager Kirke. Optegnelse i Kirkebogen 19. August 1714 og var da lige opførte af Præsien Nissenius Hygom. De efter denne Brand rejste Bygninger er for faa Aar siden nedrevne med Undtagelse af en enkelt Længe, idet Sognet efter den tyske Lovbestemmelse har overtaget den til Præstegaarden tidligere hørende Jordlod, og Præsten er sat paa fast Lønning. De derefter overflødige Avlsbygninger er nedbrudte, og Grunden er anvendt til Have og Gaardsplads. Hvad derimod Præstegaardens Stuehus angaar, der har en Længde af ca. 72 Alen, er denne uden Tvivl den samme Bygning, som stod i Niels Astrups Tid, nu dog med nogen Forandring af Skillerummene i det Indre. Selve Bygningen skal stamme fra Trediveaarskrigens Tid. Ogsaa de smaa, tidligere blyindfattede Ruder, hvoraf enkelte er bevarede i Gaardens Køkken, er dog afløste af mere moderne Vinduesrammer. Stuerne er lave med Bjælkelofter, og Gaarden er omgiven af en efter Egnens Forhold ualmindelig smuk og stor Have og Park, der skal være anlagt for omtrent 80 Aar siden af Præsten Andreas Høhne. Det er ret en Type paa en gammeldags, hyggelig Præstegaard, op ad hvis stilfulde, gamle Indgangsdør der snor sig et Væld af prægtige, røde Slyngroser. Niels Nielsen Astrup døde 16. April 1701 om Formiddagen Klokken 9, omgiven af Hustru og Børn. Han blev 28. April begraven i Roager Kirke mellem Prædike- og Degnestolen, i en talrig Forsamling af gejstlige og verdslige. Biskoppen i Ribe, Dr. theol. Anker Ankersen, forrettede jordpaakastelsen. En gammel Kone i Sognet erindrede, at hun for 50 Aar siden, da Kirkegulvet blev omlagt, og Graven under samme aabnet, havde set Provst Astrups Lig, der var nedlagt i Humle og den Gang endnu omtrent var fuldstændig bevaret. (Bilag Nr. 1, 3 Aktstykker Nr. 42 og 43). Niels Nielsen Astrup fortjener i særlig Grad at mindes med Taknemmelighed og Pietet af sin Efterslægt, ikke alene for det hæderlige og ansete Navn han efterlod, men ogsaa for sin udprægede Familiesans, der satte Frugt i de slægtshistoriske Optegnelser han efterlod, og som ligger til Grund for nærværende Arbejde. Niels Nielsen Astrup er den første af Slægten, der traadte over i Embedsstanden, og de fleste af hans Efterkommere har siden tilhørt den. Af hans Børns Faddere fremgaar, hvilke Folk der hørte til Provstefamiliens nærmeste Omgang. Der nævnes saaledes Præsterne i Nabosognene, Hr. Peder Bjørn i Vodder, Morbrødrene Hr. Thomas Henriksen Weyle i Hvidding og Hr. Peder Sørensen Vedel i Rejsby, Hr. Vilhadus Fabricius i Løit, Margrethe Christine Reimers, Hr. Ægidius Vedels, Sognepræsten i Brøns, hans Hustru, Hr. Jens Thøgersen i Højrup og Hr. Jens Lauridsen Guldager i Brøns. Blandt andre Venner af Huset kan nævnes Ridefogden Hans Outzen i Brøns og hans Hustru Dorothea Jensdatter, Herredsfogden Matthias Lange i Havrevad, Ridefogeden Ditlev Outzen i Rostgaard og Tolderen Christian Outzen. Ogsaa Provstens nærmeste har sikkert været flittige Gæster i Præstegaarden, thi hans Brødre Anders og Troels og Søstrene Karen, Mette og Barbara, samt hans Svoger Fædder Beyer og dennes Søstersøn Peder Beyer i Skads ved Tønder nævnes hyppigt som Faddere. Som Børnenes Præceptor anføres Studiosus Jakob Harreby, der senere blev Kapellan i Skærbæk. Vi tør efter alt det foreliggende slutte, at Præstegaarden i Roager i Niels Astrups Tid har været et godt og smukt Hjem, hvor Børnene fik en efter Datidens Forhold god og omhyggelig Opdragelse, indtil de sendtes i Ribe Skole. Provst Astrups Hustru Karen Sørensdatter overlevede sin Mand i 14 Aar og døde efter en lang og besværlig Sygdom i Roager Præstegaard 6. Februar 1715 og blev begraven den 14. s. M. i Kirken.