Tandberg slekten på Ringerike

FOGED PAA SØNDMØR NIELS (NICOLAI) ASTRUP. Han fødtes, som ovenfor (S. 50) nævnt, 20. Marts 1681 i Roager Preslegaard. Kun 14 Aar gammel ansattes lian som Skriverdreng paa Haderslev Amtshus, hvor hans Fasters Ægtefælle, Jonas Pedersen, tjente som Haandskriver under den daværende Amtsforvalter Peder Hansen. Han forblev i sin Slægtnings Hus i sex Aar, indtil han antoges som Skriver hos Amtmanden over Haderslev Amt, O vel-jægermester, Greve Christian Ditlev Reventlow, hvorefter han omtrent 1704 kom til Kjøbenhavn og traadte i Tjeneste hos Etatsraad, Deputeret ved Finanserne, Hans Hansen Rosencreutz, som dennes Haandskriver eller Sekretær. Da hans Herre i Januar 1707 nedlagde sit Embede paa Grund af Svagelighed og maatte afskedige nogle Folk af sin Tjeneste, anbefalede han Nicolai Astrup til det ledige Embede som Foged i Romsdalen, med det Vidnesbyrd, at han var >en dygtig Karl, der nok kunde an fortroes noget« (se Bilag 49). Astrup opnaaede dog ikke at faa den paagældende Stilling, eiheller Embedet som Foged i Gudbrandsdalen, der blev ledigt kort efter, og som han 15. Marts ansøgte Kongen om (Bilag 50). Derimod udnævntes han allerede 3. Juni til Foged i Søndmør (Bilag 51). Embedets aarlige Oppebørsler opgives til ikke mindre end 6000 Rdlr., for hvilken Sum han skulde stille Kaution, 3000 Rdlr., men fik denne, efter derom indgiven Ansøgning, under 27. Juni nedsat til det halve (Bilag 52). Selv angiver Astrup sin gjenneinsnitlige aarlige Indtægt i Tidsrummet 1707—25 til kun at andrage 14672 Rdlr.; i Aarene 1725—34 var den 19573 Rdlr. Hans Embedsed er dateret Spilkevigen paa Søndmør 23. August 1713 (Bilag 53). Da Embedet kun gav ringe Indtægter, der hver56 ken strakte til til Folkeløn eller Underholdet af hans store Familie, og da de af Rentekammeret efter Matriklen paalignede Skatter ikke indgik efter Beregning, kom Astrup i Gjæld til den kongelige Kasse, hvilket havde til Følge, at Ananias Christophersen I-Iarberg i 1726 blev konstitueret som Foged i hans Sted, men 1728 fik Astrup atter Embedet tilbage. I Sommeren 1734 var han i Kjøbenhavn for at gjøre rede for sin vanskelige økonomiske Stilling og ansøgte Kongen om at faa en Sum af 1185 Rdlr. godtgjort, som han gjorde gjældende Tid efter anden at have udlagt i Embeds Medfør (Bilag Nr. 54). Kort efter at Astrup var kommen til Søndmør, havde han kjøbt Gaarden Spilkeviken i Borgund Preslegjæld, hvor han boede indtil sin Død. Skjødet paa Gaarden er dateret 1. Mai 1708, og han ses senere, 1709 og 1736 at have udvidet dens Areal. Spilkeviken, der har en naturskjøn Beliggenhed ved en Vig af Borgundfjorden, hørte oprindelig under det saakaldte Giskegods. Sognepresten i Borgund, Provst Christopher Hjermand (død 1690), havde kjøbt den for at drive den som Underbrug under Preste- Foged Nikolai Astrups Segl fra 1710*). gaarden. Ved den nærliggende Bruseelv, mod dens betydelige Vandfald, dreves et Sagbrug, der først nedlagdes for faa Aar siden. Det rige Laksefisken i Elven gav ogsaa et godt Udbytte. Spilkeviken ligger omtrent syv Kilometer fra Borgund Kirke. Gaarden, det gamle Spelingavik—BJelkevik, har antagelig faaet sit Navn fra den store Tømmerdrift, der fra gammel Tid af foregik her. Borgund ansaas tidligere som Søndmørs »materielle og aandelige Midtpunkt«, hvor der pulserede el rigt Liv. Egnen havde mange historiske Minder, og den smukke, malerisk beliggende ifjor nedbrændte Kirke var berømt for sine kunstfærdige Billedskjærerarbejder. Nicolai Astrup forblev i Embedet til sin Død, der indtraf 27. Januar 1743. Han blev begraven 5. Februar fra Borgund Kirke (Bilag 2 og Aktstykker 49—54). *) N. Astrup benytter mærkeligt nok i Aaret 1710 tre forskellige Segl, de to ovenslaacndc og et tredje, lians Monogram med samme Hjelmtegn som hine. Seglet med de tre Stjerner føres ogsaa af hans Søn, Provst Niels Astrup i Ørskog, medens Sønnesønnen Præsten H. R. Astrup i Gryten kun benytter et Monogram. Dennes Son Kaptcjn E. C. T. Astrup har i hvert Fald fra 1825 gjort Brug af et mere sammensat Vaabenmærke, afbildet ved hans Biografi. Hans Signet, stukket i smukt, engelsk Arbejde, ejes nu af hans Sønnesøn II. E. Astrup i Christiania. 57 I September 1713 havde han ægtet Anna Elisabeth Ollosdalter Finde, født 1693, Datter af Sogneprest til Volden Otto Finde og Ingeborg Birgitte Glad. Ved sin Mands Død klager hun over den »jammerfulde og elendige Tilstand, hun med sine syv fattige og umyndige Børn er geraaden udi«, og til hvis Opdragelse hun intet eier, hvorfor hun ansøger om en liden Pension. Hun overlevede sin Mand i ti Aar og døde 1753, begraven 25. September fra Borgund Kirke. Nicolai Astrup havde i sit Ægteskab elleve Børn (Ottende Slægtled).